Forfatter: Kristine

…..Tiden der gik!

Arbejdet med min “…..Tiden der gik” bog står temmelig stille lige nu. Vores hverdag ramler og skramler og det meste tid er Splint tid. Vi ruller derud af med 120 km i timen. Fra den ene lur til den næste og fra den næste amning, smagsprøve eller flaske, til den næste…. Først efter kl 19. Hvor banditten er lagt til at sove, har vi lidt voksentid. Og voksentid min bare! Med poser under øjnene og mest lyst til at krybe under dynen sammen med ham den lille, er det ikke meget, man får udført. Så nej! Den står stille…. Men det skal jo ikke forhindre, at der kommer nye til. Jeg tager jo fortsat mange billeder. Ikke kun af Splinten, men af vores hverdag generelt..Det er hyggeligt og måske en glæde til senere. 1. Spinten er nu 24 1/2 uge – sover fortsat temmelig ringe, men har da fundet en masse nye ting at tage sig til. Fx har han den sidste halvanden uge haft stor fornøjelse med sine fødder??? Han har forøvrigt en af …

Værkstedstid!

Åh! Hvor jeg længes…..længes efter tid! Ikke nødvendigvis tid alene, men bare tid til at udfolde mig. Værkstedstid. Lige i øjeblikket arbejder min Mutti og jeg på at få skemalagt et par dage om måneden, hvor jeg kan få formiddagene, mens hun passer Splinten. Det ville simpelthen være guld værd, at vide, at jeg når jeg lukker døren bag mig til værkstedet, så er han i gode hænder og jeg har 3-4 timer for mig selv uden dårlig samvittiged….. Jeg glæder mig SÅ meget! Lig nu går jeg med planer om at sy en gammel kending op i en større størrelse. Jeg mangler en taske, som kan rumme både min pc, lidt puslegrej og  alle andre nødvendigheder. Mon ikke den ville egne sig, hvis jeg lige gangede den 1,5 x op? i hvertfald er det min plan og mit egoproekt. Eller dvs. helt ego er det jo ikke, for Nicolas skal lige overtales til at lave mig et par nye forme til mig…..hmmmmmm! Men mon ikke, at han også kan det?

…..Tiden der gik!

1. Vi spiser ganske ofte naanbrød til vores supper – hvis du lyster, kan opskriften findes her 2. Igen meget tidligt ude med en morgenfrisk splint. Han giver mutti her grå hår i hovedet (tror forøvrigt ikke, at jeg er en af de heldige, der nogensinde vil få et smukt gråt hår. Jeg tror nærmere, at jeg vil få et par tynde strittende antenner i sådan en gulgrumset farve….hmmmmm! Heldige gener) 3. Med alle de lysestager ham Pappi Nicolas har haft igennem hænderne her i vinterferien, har Splinten og jeg, for at få lidt social omgang med ham, været på værkstedsbesøg med kaffekanden mange gange. 4. Et enkelt cafebesøg blev det dog også til i vinterferien. Den unge mand er ved at blive helt erfaren. Vi besøgte Cafe Noer i Næstved. Den er simpelthen SÅ hyggelig. 5. Og så blev der bagt Fastelavnsboller – mere om dem senere. Men har du allerede nu et godt tip til at få dem lukket, så al fyldet ikke flyder ud og må stoppes ind med ske….. Så meld dig …

Madplan uge 8

Så kom den endelig på plads. Tsk tsk tsk…. Jeg plejer at have den på plads allerede fredag aften, så jeg kan handle ind i løbet af weekenden. Det nåede jeg simpelthen ikke denne gang. I stedet har jeg planlagt en forholdsvis let ret mandag, så jeg ikke skal stresse over den….. Husk at I kan hente min madplans skabelon her: Ha’ en dejlig søndag i blæsevejret!

Floorballbrunch

Hmmmmm…… egentlig havde jeg åbnet siden og var klar til skrive dette indlæg allerede i går aftes. Billederne var redigeret, teksten tænkt, splinten lagt i seng og sofaen indtaget med computeren på skødet. Men men men! Så lød babyalarmen højt og insisterende og ikke lige til at overhøre. Splinten lagde op til endnu en kedelig marathonnat….. Men nåh well! Det lod har jeg trukket …… Nu er jeg her og vil bare lige fortælle, at jeg havde den hyggeligste brunch med et par af de “gamle” piger igår. Vi er en lille grupper piger, som startede til floorball sammen,  for noget der ligner 15 år siden. Ingen af os spiller mere, men vi har lige siden vi drypvis stoppede skiftes til at holde middag – ca hver anden måned. Det er simpelthen så hyggeligt. Vi er gået fra at være en flok sportsnørdede, festaber til nu alle at have fået børn. Vi har fulgt hinandens historier i tykt og tyndt. Lige da jeg havde født og mødtes med pigerne for første gang efter, kiggede jeg …

Så fik jeg endelig overtalt ham…..

Nogle gange kræver Nicolas lidt mere overtalelse end andre….. Det her var en af de gange. Ikke at det kræver overtalelse at få ham foran drejebænken. Generelt er han bare mest til at lave ting til os selv. Men da jeg fortalte, hvor mange, der synes at kunne lide hans lysestager og jeg havde plaget længe nok, overgav han sig og har nu lavet en portion, jeg har fået lov til at sætte til salg ….jubiiiii! Lysestagerne er drejet i kirsebær, eg og mahogni og er efterfølgende behandlet med olie ( evt. hvidpigmenteret olie for nogle af egestagerne).Jeg synes simpelthen finishen er så flot. De er glatte, silke bløde og SÅ lækre. Ingen af stagerne er 100 % ens, da de alle er drejet i hånden og uden skabelon (lige som jeg kan li´det). Jeg elsker dem! Lige nu har jeg planer om, at jeg selv skal have fem til stuen, tre til køkkenet og et par stykker til soveværelset. Så umiddelbart tror jeg ikke, at Nicolas bliver arbejdsløs. Og hvis du måske også kunne være …

Gårsdagens ærtesuppe med naanbrød

Hvis der er noget vi elsker ved den kolde tid, så er det comfortfood, slowfood eller ja nok bare generelt food. Ganske ofte er starter vi middagsretten flere timer i forvejen og lader den simrer og trække smagen ind. Der er fx. ikke noget som en god kødsauce, som har fået lov til at stå i rigtig mange timer og blive rigtig blød og lækker…..mmmmm Man kunne fristes til at tro, at det var svært at nå at lave mad, når man nu har ham den lille splint, der oftest begynder at blive lidt pjevset der ud sidst på eftermiddagen. Men der er det jo så bare en kæmpe fordel, at starte tidligt på maden. Og 7, 9, 13! Jeg tror faktisk aldrig, at vi har fået varm mad så ofte, som efter vi har fået ham. Måske også et tegn på, at vi nu begge er hjemme om aftenen ( hvor jeg tidligere oftest arbejdede aften). Jeg nyder det. Vi laver rigtig tit suppe og gerne til flere dage af gangen. Faktisk tror jeg, …

…… Tiden der gik!

1. Til dato de bedste cookies jeg nogensinde har bagt. 2. My Precious ones – Splinten ( 23 uger i dag!) og Pappi. 3. Morgenstund har guld i mund. Jeg er begyndt at nappe billeder fra mine barevognsture. Her den smukkeste morgen 8. feb. 4. Splinten med de meste fantastisk øjne titter op fra voksiposen efter en af hans lure. 5.En luksus jeg nyder. “Mad & Venner”, en god kop kaffe med fløde og så Nicolas’ fantastiske lysestager  i baggrunden. 6. Farveprøver og tjek af garnlageret. 7. Der brygges på næste uges madplan i godt selskab med Sif Orelleana. 8. Endnu et glimt fra i går morges – Himle var uld af drager og ild! Hobitten om igen! 9. Endnu et magisk øjeblik – Splinten har fundet sine egne tær og er noget så nuttet, når han ligger og leger fanger med dem. ………………………………………………………………………………… Vores liv og hverdag består af mange små magiske momenter……Nogen husker vi, andre går hurtigt i glemmebogen. Jeg har gennem det sidste års tid forsøgt at fange nogle af disse små …

Og vinderen er…..

Så blev det endelig søndag aften og det blev tid til at finde ud af, hvem der skal have den lille pelsdut. Jeg bad endnu en gang Nicolas om at være Lykkens Pamfilius og bad ham om at vælge et tal mellem  et og tre ( tja! Der er åbenbart ikke mange med små vinterbabies). Han valgte……. Og den heldige er hermed Projecthandmade2014. Hun skrev: Hvor er den bare fin. Hvis jeg var så heldig at vinde den vil jeg fluks sende den videre til min søde venindes lille babydreng – den vil være perfekt til ham i den sidste rest af vinter :) Hav en dejlig dag. Jeg håber den lille bandit vil blive rigtig kær med vores lille hue ;-) …….Vil du ikke være sød at sende mig en mail med din adresse på: kristine.k.h@gmail.com. Til jer, der var med, men som ikke var den heldige – Tak fordi I havde lyst til at lege med ;-) Må alle derude have en dejlig søndag!

Intet mindre end de til dato bedste cookies…..

Ihvertfald hvis du spørger mig ( og Nicolas! – Han plejer normalt ikke at gnaske lystigt, når jeg har bagt cookies….sååååh). Jeg bager meget for tiden, I know! Men jeg trænger helt ustyrligt til sukker, hvidt brød og andre lækkerier i den boldgade. Jeg undskylder mig med at jeg ammer, men inderst inde, har jeg en vag mistanke om, at min indre sukkergris er rendt af med mig……ush! Nåh well! Jeg har tidligere bagt cookies, men aldrig med bragende succes. Ofte indeholder opskrifterne mest mørk/kraftig chokolade, som jeg let synes, kan fylde for meget. Den opskrift jeg her har valgt at tage udgangspunkt i er fra http://www.chocolat.dk Men også den indeholder mørke chokolade og det ville jeg gerne prøve at undgå. I stedet har jeg valgt at brug Valrhona ivoire og Valrhona dulcey. En hvid chokolade og en lys mælkechokolade, med et strejf af karamel. Ligeledes har jeg ikke som i opskriften brugt havsalt, men ganske alm.  salt ( jeg synes faktisk, at havsalt er opreklameret – er der nogen, der vil/kan overbevise mig om …