All posts filed under: børnetøj

Og vinderen er…..

Så blev det endelig søndag aften og det blev tid til at finde ud af, hvem der skal have den lille pelsdut. Jeg bad endnu en gang Nicolas om at være Lykkens Pamfilius og bad ham om at vælge et tal mellem  et og tre ( tja! Der er åbenbart ikke mange med små vinterbabies). Han valgte……. Og den heldige er hermed Projecthandmade2014. Hun skrev: Hvor er den bare fin. Hvis jeg var så heldig at vinde den vil jeg fluks sende den videre til min søde venindes lille babydreng – den vil være perfekt til ham i den sidste rest af vinter :) Hav en dejlig dag. Jeg håber den lille bandit vil blive rigtig kær med vores lille hue ;-) …….Vil du ikke være sød at sende mig en mail med din adresse på: kristine.k.h@gmail.com. Til jer, der var med, men som ikke var den heldige – Tak fordi I havde lyst til at lege med ;-) Må alle derude have en dejlig søndag!

Det er nu, det er vinter – Hvem vil have den!

Enten har Splinten et meget stort hoved, eller også skulle jeg bare ikke have skaleret opskriften længere ned. I hvert fald er den fine top-, dullehue allerede for lille til ham.  ØV BØV! Jeg havde overvejet at give den til lille fætter Erik. Men han er altså fortsat sådan en lille fis, at han ikke når at passe den inden det bliver sommer …… Det er nu det er vinter og det er nu den skal bruges. Det er simpelthen for synd, at den bare ligger og kukkelurer. Så BUM BUM og Ergo! Jeg giver den bort! Hvis I kan bruge den, så skriv mig en kommentar og fortæl mig, hvem der skal have huen. Så trækker jeg en heldig søndag d. 8 feb. om aftenen.

Lidt udsalgsshopping!

Jeg har i min nye spareplan besluttet, at jeg må købe nyt til Splinten for 500,- om mdr (nogle mindre, nogle mere). Her i februar bliver de brugt hos Uldbørn, som startede udsalg i dag. Der er rigtig lækre ting at hente, så kig forbi.   Jeg har købt en strikket lysegrå ulddragt fra Iobio, En brun uldbody fra CeLaVi  og to par fine uld-/bomuldstrømpebukser. Første gang jeg fortalte min mor, at jeg gav Splinten strømpebukser på, rynkede hun på næsen og fnyste. Hun mindedes de kæmpe, kedelige blenumser, vi moslede rundt med, da vi var små……Men da hun så så ham  med selv samme blenumse, var hun solgt. Han er SÅ nuttet. Selv synes jeg, at strømpebukserne er et kæmpe hit, fordi de er så lette at have med at gøre. Her er ingen sokker der hele tiden ryger af eller strammer om de små buttede ben og skal vi ud af huset og Splinten er iført et par, shiner jeg dem lige op med et par uldfutter og så er han kørende. We LOVE!

Amning! Den hellige gral! Or NOT?

Det skulle være SÅ godt! Det skulle være SÅ skønt! Det skulle være SÅ sundt! Det skulle knytte os to SÅ meget! Altid har vi fået tudet ørene fulde med, at amningen var det eneste rigtige. At vi med den, ville give vores barn den helt rigtige start på livet, at vi med den ville skabe klogere børn ( Hvis man skal tro alt man læser, skulle der være et gran af sandhed i det?)  og at vi ville komme til at elske ammestunderne SÅ højt, at de kunne være svære at slippe igen…..hmmmmm Hvad nu, hvis man ikke har det sådan? Hvad nu hvis det ikke er det eneste sagliggørende? Hvad nu hvis det er en kamp og slet ikke giver, det, vi er blevet lovet? Hvad nu hvis baby ikke er glad, mæt, tryg eller bonder med mor? Hvad så? Når jeg lægger op til denne debat, så skyldes det, at Eik og jeg selv har haft en meget svær start, hvad amningen angår. De første to måneder kæmpede vi en kamp. Han …

21 uger! – og Emla er GUD!

21 uger er lille splinten nået i dag. Og hvordan kan man ellers fejre det, end ved at gennemgå sit 5 mdr’s lægebesøg og blive vaccineret. Af skade bliver man klog. Efter sidste vaccinationsbesøg, hvor  barnet skreg som en stukket gris, da han blev vaccineret, havde jeg denne gang allieret mig med to plastre og en tube Emla. Og tak og lov for det. Kun to meget små pip, kom der fra barnet. Her med er denne erfaring bragt videre….. Nu har vi bare tilbage, at se om den lille reagerer på vaccinen. Vi krydser fingerer og tær! Forøvrigt blev splinten også målt og vejet og er ikke til at sætte en finger på. Lille og fin med runde æblekinder, bløde lår, flad mave og folder de rigtige steder. Sådan! Ps. Faktisk var det lidt sjovt, at lægen måtte kigge en ekstra gang, da han skulle tage bleen af splinten. Han har åbenbart ikke set en moderne stofble før og vidste ikke, hvordan man skulle åbne den ….. Nu ved han det og han er …