Forfatter: Kristine

……tiden der gik!

Published by

1. Jeps! Så blev Splinten introduceret til BLW (Baby Led Waning) – Og jeg indrømmer! Han spiser mere, når han har fingrene godt begravet. Men for pokker et svineri. Siden har det også vist sig, at appetitten bliver mange gange større,når maden krydres godt med både spidskommen, chili, karry, oregano og kanel. Jojo! Ham kan vi ikke lyve os fra . 2. Så fik jeg endelig lidt værkstedstid. Jeg besluttede at rydde lidt ud i skindlageret og fik syet syv lækre shoppere. To blev byttet væk ( den ene endnu ikke syet). Tre blev solgt til billige penge og disse tre er endnu tilbage. Rød, sort og karamel. Så hvis nogen skulle lyste, smider de mig bare en mail på kristine.k.h@gmail.com. 3. Et lille glimt af vores vindueskarm. Med Nicolas’s lækre stager og et glimt af en af de tidligere madplaner. 4. Jeg planlægger fætter Anders’ fødselsdagsgave – En lille indianer ting af påfuglefjer og skind. Og så nyder jeg ugen blomsterbuket. De smukkeste hvide tulipaner. 5. Himlen på landet lige omkring vores hus. Det …

Du kan da bare sidde med ham på skødet!!!!!

Published by

For det gør han da selv….. Yah right! Ovenstående er Nicolas’ ord, når jeg smågryntende i skægget siger, at jeg bare gerne ville have lidt tid til at få griflet et par ord her på bloggen….hehehe! For det kan godt være, at man kan surfe og småskrive lidt. Men ligefrem at sætte sig ned og skrive,lægge billeder ind og koncentrere sig….aaargh! Nåh well! Efter at have skrevet her on and off siden Splinten blev forsøgt lagt første gang kl 8.30 (med meget lille succes), er jeg her nu igen. Kl. er tæt på 13 og han ligger nu og putter på sin anden halve time. Jeg ved, at der lurer en opvågning lige rundt om hjørnet og jeg speedskriver, for at få lidt ned på “papiret”. Nicolas og jeg har i fællesskab kreeret næste uges madplan. Lidt til ham, lidt til mig og noget vi begge kan blive enige om. We like! …. Værse’go! Og husk! Skabelonen kan fortsat hentes her. ————————————————— Ps. Alt imens Splinten har været oppe og Nicolas har været lidt inde …

Et har jeg måtte sande!

Published by

Og det er, at baby, blog, overskud og energi bare ikke er fire ord med lighedstegn i mellem. Jeg har virkelig, virkelig virkelig lyst til at blogge. Ja! Jeg har lyst til mange ting. Men når aftenen går på hæld og de sidste ressourcer skal prioriteres, er det bare ikke bloggen, der vinder. Ej heller er det strikketøjet. Ej heller er det sysyslerne eller læderproduktionen. Nej! Det er noget så banalt som sofaen og tosomheden, der vinder. En time i ro og uden baby slår med længder lysten til alt det andet. I en tid har jeg haft dårlig samvittighed og tænkt, at der jo bestemt ikke er nogen, der gider læse med, når man ikke kan regne med et dagligt indlæg. Men jeg er efterhånden nået til den konklusion, at hver ting har sin tid og at jeg ikke ønsker at blogge, fordi jeg skal, men fordi lysten og tiden skal være til det. Ergo! Mine indlæg kan være sporadiske og underlige. Men når de er der, er det fordi, at jeg simpelthen ikke …

Madplan uge 10 – og lidt om dagens fjollerier og umådelige sløvsind.

Published by

Madplanen for næste uge er som sædvanligt, fristes man vel efterhånden til at sige, sent ude. Nicolas og jeg har været kvæstede i dag. I nat, natten til hans halvt års fødselsdag, valgte Splinten for første gang at sove 8 timer uden mad ( fra 18.30 til 2.30). Fantastisk! Tænker I nok. Men 8 timer i streg og uden hjælp, kan man ikke just påstå, at det var. Det var med sut og med bleskift og med nuslen og puslen. Meeeeen….. Måske et skridt i den rigtige retning? Who knows? Men i hvert fald! Vi har været kvæstede i dag. Ikke at det skal undskylde at madplanen først kommer nu, men blot for at fortælle, med hvad og hvordan vi har haft det i dag. Men Splinten skal ikke have skylden alene. For lige så inspirerende og livgivende dagen i går var med sin sol og varme, lige så dræbende og uinspirerende har dagens slud, sjap været i dag…. Vi har stort set intet foretaget os…..tsk tskt tsk! Og bare sådan lige for at fuldeende …

Jeg tror jeg har fået forårskuller!

Published by

Eller også har dagen i dag bare været helt enorm god ved mig. I hvert fald er jeg fuldstændig høj og mættet. I torsdags på arbejdet skrev Nicolas en sms hjem til mig, om ikke han skulle passe lille splinten 4-5 timer her lørdag formiddag, så jeg kunne få lidt tid på værkstedet. I ved jeg har sukket, så jeg var jo himmel henrykt og har glædet mig og lagt planer lige siden…… I dag er det lørdag og med en splint, der lod os sove lige til 6.20, kunne dagen næsten ikke starte bedre. Nicolas og jeg deltes om morgens opgaver og da splinten var klar til den første tur i barnevognen, tog Nicolas over og jeg gik trallende på værkstedet med en kop the i den ene hånd og termokanden i den anden….Jeg havde jo planer om at blive der en rum tid og ville have forsyningerne i orden. ……. Jeg tror at Nicolas forsøgte at bevise et eller andet i dag. I hvertfald nåede han både at støvsuge køkkenet, hænge vasketøj op, …

Lidt for lidt smag – og dog!

Published by

I Nicolas’ næste liv skal han være sporhund. Han har den vildeste næse og de vildeste smagsløg. Måske lidt generaliseret, når jeg egentlig kun snakker om smagen, og lugten af citron. Men han HADER HADER HADER citron i alle afskygninger og kan altid lure, når jeg har brugt det i maden, i pandekagerne eller hvor jeg nu har valgt at bruge det. Og ja! Selvfølgelig så ELSKER jeg citron og kan bruge det stort set i næsten alt….typisk! Nåh well! I går stod menuen på krydrede oksekødboller  med perlespeltsalat. En hurtig og frisk ret, som lige sparkede til det faktum, at solen havde skinnet hele dagen og jeg var i et herligt, sprudlende forårshumør. Man kunne da ikke være andet, vel? Egentlig kunne vi begge godt lidt grundelementerne i retten. Vi er begge glade for de krydrede kødboller ( men kunne godt have tænkt os dem endnu mere krydrede) og for speltsalater i alle afskygninger. Men det samlede indtryk i går var bare lidt tamt. Til næste gang har vi i mente, at kødbollerne skal …

……Tide der gik!

Published by

På søndag er Splinten et halvt år gammel. Tiden den flyver afsted og jeg føler det stadig nærmest, som var det igår vandet gik derhjemme på køkkengulvet. Jeg kan slet ikke fatte, at han har været hos os så længe og at tiden bare skrider for øjnene af os. Fra den lille fims, der kunne smides over skulderen som en brugt vaskeklud til den iltre bandit, der nu huserer herhjemme. Det er slet ikke til at forstå. Og ja! Jeg ved det godt! Jeg tager sindssygt mange billeder af ham og jeg er glad for det. Glad for, at jeg altid kan finde dem frem og kigge og mindes den lille baby han var for ikke så længe siden. Tiden går så stærkt og jeg må indimellem tage en dyb vejrtrækning og huske at nyde nuet med ham. I morgen kan han være en helt anden. Ikke bogstaveligt, men I forstår nok! Det går bare for stærkt….. 1. Smukke skyer på morgenens himmel. Vi er efterhånden begyndt at rykke dagens første tur til hen omkring …

Det går strygende med den madplan!

Published by

Seriøst! Vi bliver bedre og bedre til det her madplans lirum larum. Da planen til denne uge skulle lave, sad Nicolas og jeg og lavede den sammen. Det var både hyggeligt, effektivt og ret perfekt. Vi kom frem til retter, som vi begge kunne acceptere og havde lyst til at prøve og som faktisk alle er ret lette. Jeg tror det må blive samme fremgangsmåde fremover – så vidt tiden er til det! I forgårs fik vi “tarteletter” med høns i asparges. Muligvis en gammeldags ret, men her i nye klæder og både lækker og let at lave. Indrømmet! Jeg er ikke altid den der overskudsagtige bagende lillemor og igår snød jeg med butterdejen til tarteletterne. Jeg kunne simpelthen ikke overskue at skulle igang med smøret og rulleriet og købte istedet et par pakker færdig butterdej. Tro mig! Det gør jeg aldrig igen. Magen til intetsigende, kedelig smag, skal man lede længe efter. Så hellere en time mere i køkkenet. Men men men…. samlet set ( når man ser bort fra butterdejen) en super lækker …

Jeg er nysgerrig! – Er I også?

Published by

På min tidligere blog havde jeg et mere eller mindre fast indhold. Jeg vidste ofte, hvad jeg skulle skrive om og ofte også, hvad de, der læste med, gerne ville høre og se. Nu er jeg lidt mere på bar bund. Jeg har lidt svært ved at finde ud af, hvilke ben, jeg selv skal stå på. Skal jeg favne vidt og bredt og fortælle i øst og i vest, som øjeblikket lige byder på. Eller vil det være bedre at indsnævre mine skriverier lidt. I ved! Er man madblogger, kreativblogger, hverdags-/familie-/ morblogger osv.osv osv….. Jeg føler lige nu, at jeg står med et ben (eller hvis jeg var en edderkop) alle mine ben i mange forskellige lejre.   Måske I kunne giv mig et hint ved at sætte jeres x herunder?   Jeg ved godt, at jeg jo egentlig bare burde skrive lige fra hjertet. Men når man nu nogle gange har så meget på hjertet, at man føler, at man levere en meget rodet butik……Så skal man vel ikke være for stor til …

Madplan uge 9 – og lidt om tiden, der flyver afsted!

Published by

Som jeg skrev i forbindelse med madplanen i sidste uge, er min plan, at have den færdig fredag, så jeg i ro og mag kan handle i weekenden og være klar til en ny uge uden stress og jag. Det har jeg efterhånden måtte sande ikke er super let. Min tid den flyver simpelthen for stærkt lige i øjeblikket. Selvom man forestiller sig ( eller det gjorde jeg i hvert fald), at tiden på barsel burde levne masser af tid til planlægning, sociale arrangementer, kogekunst, kreative projekter og des lige, så må man meget hurtigt tro om igen. Tiden den pisker afsted – som i lyntempo (Det eneste tidspkt., hvor jeg oplever, at tiden går langsomt, er når jeg kl 01.00 om natten kigger på uret og tænker, at der godt nok er laaaaaang tid til i morgentidlig SUK! Ellers kan jeg faktisk næsten ikke følge med). I går skrev jeg en sms til min søster, som har lille Erik på 6 uger. Jeg skrev, at hun skulle prøv at huske at nyde tiden nu. …