All posts filed under: Økologi

Pandekagesøndag!

Det  var  ikke planlagt  at  dagen skulle  gå  hen  og  blive  så  hyggelig. Egentlig var  der  lagt  op til drivhus og glas arbejde for  Nicolas vedkommende  og værkstedstid og hverdagssysler for  mit  vedkommende og jo!  Det  er  da  også  hygge.  Men  bare  ikke den  slags hygge. Mere sådan en, vi  arbejder lidt  hver  for  sig  og mødes  over  en  kop  kaffe hygge dag. Men  vi  blev  overhalet inden  om,  gjorde  vi.  Vores  gigantiske pande sprang på ryggen af os og  krævede  pandekager i rå mængder….  Så det fik den! Nu  er vi  endt  i sofaen med  en vildt  pludrerende Splint på tæppet neden for…. Hmmmmm Jeg  tror vi  kommer til at  slå om,  hvem  der  skal  lave  jordskokkesuppen i aften….

Økologisk indkøbsforening – og bytte, bytte købmand!

Jeg har længe efterspurgt nogen, som kunne være interesseret i at indgå i et økologisk indkøbssamarbejde med mig og herved både spare både tid og penge på deres indkøb. Ofte er det sådan, at vi for at finde alle de gode økologiske tilbud og den bedste kvalitet, skal i mange forskellige butikker – og alligevel kan vi ikke få alt. Min plan med denne forening er, at skabe opmærksomhed om de gode tilbud, at forsøge at få presset priserne lidt på vores dagligvarer og at finde de bedste og lækreste råvarer. Nicolas og jeg har i en del år haft problemer med, at det økologiske kød er så dyrt, som det er. Det har når budgettet skulle hænge sammen, været det, der blev nedprioriteret. Så absolut en skam, når man gerne tænker både sundhedsmæssigt, samfundsmæssigt og til dels også dyrvelfærd ( her vil jeg lige tilføje, at økologi ikke er lig med dyrvelfærd, men at det hvis det praktiseres rigtigt, kan være det). Vi forsøger efterhånden, og specielt efter at Splinten er kommet til, at …

Jo jo! Jeg vil os det godt!

I denne uge lykkedes det endelig at få næste uges madplan klar og parat før søndag aften….Fedt! Så kan Splinten og jeg få handlet i morgen. Vores store projekt for næste uge vil helt sikkert blive anden til lørdag og søndag. Lige pt har vi tre økologiske ænder liggende i fryseren (jeg hamstrede for vildt en dag, de var på tilbud). Planen er, at den ene skal op af fryseren allerede torsdag aften, så den kan nå at tø inden jeg skal partere den lørdag. På madplanen fremgår det, at vi skal have stegte andebryster to dage, men ikke hvad den resterende and skal bruges til…….Hvorfor nu det?  Vi går jo ikke ind for madspild, så hvad er planen?……Årsagen er såre simpelt, at den ikke skal bruges til aftensmad. I hvertfald ikke i denne uge. I stedet skal vi lave anderilette af resten mhp bl.a. lidt tapashapserier i den kommende tid. For hvem elsker ikke tapas? Vi i det lille hus på landet, er fortsat meget glade for madplanen og der er næsten gået lidt sport …

Gårsdagens ærtesuppe med naanbrød

Hvis der er noget vi elsker ved den kolde tid, så er det comfortfood, slowfood eller ja nok bare generelt food. Ganske ofte er starter vi middagsretten flere timer i forvejen og lader den simrer og trække smagen ind. Der er fx. ikke noget som en god kødsauce, som har fået lov til at stå i rigtig mange timer og blive rigtig blød og lækker…..mmmmm Man kunne fristes til at tro, at det var svært at nå at lave mad, når man nu har ham den lille splint, der oftest begynder at blive lidt pjevset der ud sidst på eftermiddagen. Men der er det jo så bare en kæmpe fordel, at starte tidligt på maden. Og 7, 9, 13! Jeg tror faktisk aldrig, at vi har fået varm mad så ofte, som efter vi har fået ham. Måske også et tegn på, at vi nu begge er hjemme om aftenen ( hvor jeg tidligere oftest arbejdede aften). Jeg nyder det. Vi laver rigtig tit suppe og gerne til flere dage af gangen. Faktisk tror jeg, …

Madplan uge 6!

I den kommende uge holder vi “Tøm fryseren uge”. Hvilket afspejler sig ret kraftigt på vores madplan. Vi forsøger så vidt muligt at nappe kødet fra lageret og så kun supplere med tilbehøret. I denne uge skal jeg faktisk kun supplere kødsiden med en eller anden slags hvid fisk til torsdagens Jamie Oliver inspirerede ret. Hvilke ved jeg ikke endnu Men jeg glæder mig til den. Den ser lækker ud. Vinderen af Nicolas’ fine lysestager bliver trukket i eftermiddag/aften, når Splinten og mutti har været et smut til AOH messen. Vi glæder os som små babyer til at komme ud og nulle lidt. Sig hej! Hvis i støder på os ik’?   Ha’ en dejlig søndag og nyd det fine vejr!  

Djævleuddrivelse tak! – og lidt om strik!

Hold nu op, hvor eftervirkningerne af sådan en vaccination kan trække tænder ud. Ingen havde advaret mig mod det langhårede monster, jeg pludselig ville huse. 2 mdr’s vaccinen var jo vand ved siden af dette. Seriøst! Natten til går tror jeg pludselig, at det for alvor gik op for Splinten at han har evnen til at skrige, så det runger. Det var synd for mig, men egentlig var det jo mest synd for ham den lille. Det skete nemlig næsten hver gang, han lige var faldet bare lidt i søvn. Som om han fik et mareridt eller? I hvertfald vågnede han mange gange i går med et skrig og sov generelt rigtig, rigtig dårligt og afbrudt i det halvanden døgn det stod på. Stakkels lille pus! Men pyha! Og 7, 9, 13! Jeg tror efterhånden det er drevet over og at jeg har fået mit søde lille væsen tilbage…. Men jeg skal jo ikke lyve og sige, at det skyldes det halvanden døgn, at det ikke rykker mere med strikketøjet. Der er bare så meget …

Spinat-, bacontærte

Måske er det gammeldags og totalt yt. Men her hjemme har vi altså stadig en forkærliged for madtærter i alle afskygninger. Oftest er det sådan, at Nicolas bedst kan lide dejen/skorpen og som et barn der gemmer det bedste til sidst, gemmer han skorpen. Men da jeg i sidste uge havde spinat-, bacontærte på madplanen, var det for en gangs skyld omvendt….. Surprice surprice – der var bacon i ….hehehe! Opskriften for de som måtte lyste: Tærtedej: 100 g fuldkornshvedemel 100 g alm hvedemel 50 g durummel 80 g revet Parmasan 1 dl græsk youghurt 75 g smagsneutral olie 1 dl vand 1 tsk salt paprika og cayennepeber efter smag Fyld: 150 g bacon 1 pose frosset helbladet, spinat 1 løg 3 fed hvidløg 8 æg 2 dl fløde 1 kugle mozzarella chilli, peber og timian efter smag Det er ikke en fejl, at jeg ikke har salt i. Baconen giver rigeligt salt!!!!! Fremgangsmåde: Forvarm ovnen til 200 grader. Ælt tærtedejen – den kan med fordel hvile lidt i køleskabet, da den er temmelig blød …

Ganske få “flugtmuligheder”!

Lige pt er det meget sparsomt med noget, der hedder egentlig Kristine tid. Al min tid går, som jo nok egentlig også er meningen, med ham den lille bandit. Vi står op før fanden får sko på (hvilket jo ikke huer en inkarneret aftenvagt) og går i seng med hønsene. Jeg har ikke tid på værkstedet, med strikketøjet eller tid til at gøre rent eller rydde op. Men et tager jeg mig dog tid til – at bage! At bager er for tiden min flugt mulighed og vi værdsætter hjemmebag så højt, at det skal der simpelthen være plads til – om så fnullermændene er ved at nedlægge mig. BASTA! ……Hellere dø langsomt af støvallergi end af sult ik’? Jeg bagte i går. Tre brød med udgangspunkt i Claus Meyers opskrift på Ølandshvedebrød. Når jeg skriver udgangspunkt i, skyldes det, at jeg faktisk meget sjældent følger en opskrift til punkt og prikke. Og heller ikke her! Iflg Meyer opskrift, skal man bruge en alm hvedesurdej. Men da jeg ikke har en sådan i gang lige …