All posts tagged: Barn

……tiden der gik!

1. Jeps! Så blev Splinten introduceret til BLW (Baby Led Waning) – Og jeg indrømmer! Han spiser mere, når han har fingrene godt begravet. Men for pokker et svineri. Siden har det også vist sig, at appetitten bliver mange gange større,når maden krydres godt med både spidskommen, chili, karry, oregano og kanel. Jojo! Ham kan vi ikke lyve os fra . 2. Så fik jeg endelig lidt værkstedstid. Jeg besluttede at rydde lidt ud i skindlageret og fik syet syv lækre shoppere. To blev byttet væk ( den ene endnu ikke syet). Tre blev solgt til billige penge og disse tre er endnu tilbage. Rød, sort og karamel. Så hvis nogen skulle lyste, smider de mig bare en mail på kristine.k.h@gmail.com. 3. Et lille glimt af vores vindueskarm. Med Nicolas’s lækre stager og et glimt af en af de tidligere madplaner. 4. Jeg planlægger fætter Anders’ fødselsdagsgave – En lille indianer ting af påfuglefjer og skind. Og så nyder jeg ugen blomsterbuket. De smukkeste hvide tulipaner. 5. Himlen på landet lige omkring vores hus. Det …

Madplan uge 9 – og lidt om tiden, der flyver afsted!

Som jeg skrev i forbindelse med madplanen i sidste uge, er min plan, at have den færdig fredag, så jeg i ro og mag kan handle i weekenden og være klar til en ny uge uden stress og jag. Det har jeg efterhånden måtte sande ikke er super let. Min tid den flyver simpelthen for stærkt lige i øjeblikket. Selvom man forestiller sig ( eller det gjorde jeg i hvert fald), at tiden på barsel burde levne masser af tid til planlægning, sociale arrangementer, kogekunst, kreative projekter og des lige, så må man meget hurtigt tro om igen. Tiden den pisker afsted – som i lyntempo (Det eneste tidspkt., hvor jeg oplever, at tiden går langsomt, er når jeg kl 01.00 om natten kigger på uret og tænker, at der godt nok er laaaaaang tid til i morgentidlig SUK! Ellers kan jeg faktisk næsten ikke følge med). I går skrev jeg en sms til min søster, som har lille Erik på 6 uger. Jeg skrev, at hun skulle prøv at huske at nyde tiden nu. …

…..Tiden der gik!

Arbejdet med min “…..Tiden der gik” bog står temmelig stille lige nu. Vores hverdag ramler og skramler og det meste tid er Splint tid. Vi ruller derud af med 120 km i timen. Fra den ene lur til den næste og fra den næste amning, smagsprøve eller flaske, til den næste…. Først efter kl 19. Hvor banditten er lagt til at sove, har vi lidt voksentid. Og voksentid min bare! Med poser under øjnene og mest lyst til at krybe under dynen sammen med ham den lille, er det ikke meget, man får udført. Så nej! Den står stille…. Men det skal jo ikke forhindre, at der kommer nye til. Jeg tager jo fortsat mange billeder. Ikke kun af Splinten, men af vores hverdag generelt..Det er hyggeligt og måske en glæde til senere. 1. Spinten er nu 24 1/2 uge – sover fortsat temmelig ringe, men har da fundet en masse nye ting at tage sig til. Fx har han den sidste halvanden uge haft stor fornøjelse med sine fødder??? Han har forøvrigt en af …

…… Tiden der gik!

1. Til dato de bedste cookies jeg nogensinde har bagt. 2. My Precious ones – Splinten ( 23 uger i dag!) og Pappi. 3. Morgenstund har guld i mund. Jeg er begyndt at nappe billeder fra mine barevognsture. Her den smukkeste morgen 8. feb. 4. Splinten med de meste fantastisk øjne titter op fra voksiposen efter en af hans lure. 5.En luksus jeg nyder. “Mad & Venner”, en god kop kaffe med fløde og så Nicolas’ fantastiske lysestager  i baggrunden. 6. Farveprøver og tjek af garnlageret. 7. Der brygges på næste uges madplan i godt selskab med Sif Orelleana. 8. Endnu et glimt fra i går morges – Himle var uld af drager og ild! Hobitten om igen! 9. Endnu et magisk øjeblik – Splinten har fundet sine egne tær og er noget så nuttet, når han ligger og leger fanger med dem. ………………………………………………………………………………… Vores liv og hverdag består af mange små magiske momenter……Nogen husker vi, andre går hurtigt i glemmebogen. Jeg har gennem det sidste års tid forsøgt at fange nogle af disse små …

Om at få trukket tænder ud….

Og nej! Det skal ikke forstås i bogstavligste forstand. Men blot indikere, at vi de sidste har dage har været mere end udmattede herhjemme. Vi har i en lille uges tid kæmpet med en bandit, der bestemt synes at man skal stå op kl. 4.30 om morgenen og inden da hæng ved mine dertil indrettede ganske mange gange i løbet af natten. Så jo! Vi har mærket at vi lever….. I nat der imod har tonen haft en anden lyd og vi stod ikke op før kl 6.30!!!! Han forsøgte allerede igen kl 4,30, men da han var blevet skiftet og havde spist (for kun 4 gange denne nat), blev han puttet mellem dynerne og med Nimse Bimse rundt om hovedet og wupti wupti! Så nappede han skisme et par timer??? Vi er måløse, glade og langt mere friske i dag end længe…..( én har allerede svunget støvsugeren og lidt til????) Lad os håbe, at det er starten på en nye toner i soveværelset ;-) Kryds fingrer ik’? Ps. Så er det jo også blevet …

Det er nu, det er vinter – Hvem vil have den!

Enten har Splinten et meget stort hoved, eller også skulle jeg bare ikke have skaleret opskriften længere ned. I hvert fald er den fine top-, dullehue allerede for lille til ham.  ØV BØV! Jeg havde overvejet at give den til lille fætter Erik. Men han er altså fortsat sådan en lille fis, at han ikke når at passe den inden det bliver sommer …… Det er nu det er vinter og det er nu den skal bruges. Det er simpelthen for synd, at den bare ligger og kukkelurer. Så BUM BUM og Ergo! Jeg giver den bort! Hvis I kan bruge den, så skriv mig en kommentar og fortæl mig, hvem der skal have huen. Så trækker jeg en heldig søndag d. 8 feb. om aftenen.

AOH – og fremtidens strikkeprojekter!

I søndags listede min Mutti, Splinten og jeg afsted mod Rødovre. Vi skulle til AOH messen for at snuse, shoppe lidt og for at samle en masse inspiration. Og lært noget fik vi!!!! Men ikke kun om garn, stof, sten og papir. Vi fik lært (eller jeg fik lært), at lige så vigtigt det er, at klæde barnet varmt på, lige så vigtigt er det, ikke at klæde det for varmt på. Eller ihvertfald at huske at klæde af og på alt efter omkringværende klima. På turen mod Rødovre begynder Splinten ca. halvejs at brokke sig godt og grundigt. Det gør han tit, når vi kører lidt længere ture, så jeg tog det bare, som at han var ved at være træt og snart ville falde i søvn….. Men ak og ve! Pludselig skreg han i vildens sky og intet kunne distrahere ham eller få ham til at slappe af. Til sidst endte det med, at jeg ( sig det ikke til nogen) bad min mor om at tage ham ud af autostolen og forsøge …

Lidt udsalgsshopping!

Jeg har i min nye spareplan besluttet, at jeg må købe nyt til Splinten for 500,- om mdr (nogle mindre, nogle mere). Her i februar bliver de brugt hos Uldbørn, som startede udsalg i dag. Der er rigtig lækre ting at hente, så kig forbi.   Jeg har købt en strikket lysegrå ulddragt fra Iobio, En brun uldbody fra CeLaVi  og to par fine uld-/bomuldstrømpebukser. Første gang jeg fortalte min mor, at jeg gav Splinten strømpebukser på, rynkede hun på næsen og fnyste. Hun mindedes de kæmpe, kedelige blenumser, vi moslede rundt med, da vi var små……Men da hun så så ham  med selv samme blenumse, var hun solgt. Han er SÅ nuttet. Selv synes jeg, at strømpebukserne er et kæmpe hit, fordi de er så lette at have med at gøre. Her er ingen sokker der hele tiden ryger af eller strammer om de små buttede ben og skal vi ud af huset og Splinten er iført et par, shiner jeg dem lige op med et par uldfutter og så er han kørende. We LOVE!

Djævleuddrivelse tak! – og lidt om strik!

Hold nu op, hvor eftervirkningerne af sådan en vaccination kan trække tænder ud. Ingen havde advaret mig mod det langhårede monster, jeg pludselig ville huse. 2 mdr’s vaccinen var jo vand ved siden af dette. Seriøst! Natten til går tror jeg pludselig, at det for alvor gik op for Splinten at han har evnen til at skrige, så det runger. Det var synd for mig, men egentlig var det jo mest synd for ham den lille. Det skete nemlig næsten hver gang, han lige var faldet bare lidt i søvn. Som om han fik et mareridt eller? I hvertfald vågnede han mange gange i går med et skrig og sov generelt rigtig, rigtig dårligt og afbrudt i det halvanden døgn det stod på. Stakkels lille pus! Men pyha! Og 7, 9, 13! Jeg tror efterhånden det er drevet over og at jeg har fået mit søde lille væsen tilbage…. Men jeg skal jo ikke lyve og sige, at det skyldes det halvanden døgn, at det ikke rykker mere med strikketøjet. Der er bare så meget …

Amning! Den hellige gral! Or NOT?

Det skulle være SÅ godt! Det skulle være SÅ skønt! Det skulle være SÅ sundt! Det skulle knytte os to SÅ meget! Altid har vi fået tudet ørene fulde med, at amningen var det eneste rigtige. At vi med den, ville give vores barn den helt rigtige start på livet, at vi med den ville skabe klogere børn ( Hvis man skal tro alt man læser, skulle der være et gran af sandhed i det?)  og at vi ville komme til at elske ammestunderne SÅ højt, at de kunne være svære at slippe igen…..hmmmmm Hvad nu, hvis man ikke har det sådan? Hvad nu hvis det ikke er det eneste sagliggørende? Hvad nu hvis det er en kamp og slet ikke giver, det, vi er blevet lovet? Hvad nu hvis baby ikke er glad, mæt, tryg eller bonder med mor? Hvad så? Når jeg lægger op til denne debat, så skyldes det, at Eik og jeg selv har haft en meget svær start, hvad amningen angår. De første to måneder kæmpede vi en kamp. Han …