All posts tagged: amning

Mors dag – og en vinder!

I dag er det mors dag. Vi har i min familie altid fejret denne dag med hygge og med gaver til vores mor. I hverdagen er vi ikke altid lige gode til at værdsætte og fortælle hende, hvor meget vi holder af hende og sætter pris på alle de ting, hun gør for os, vores familier og nu vores børn. Og netop derfor Mors dag en kærkommen lejlighed til at huske os på dette. I  år er det første gang jeg kan kalde mig mor på Mors dag. Det er vildt – og underligt – og lidt surealistisk! At jeg skulle være nogens mor! Jeg kan indimellem stadig godt have svært ved at forholde mig til den nye titel……hmmmmm! På nogle  måder har man totalt overgivet sig og er og vil for altid være bundet til denne lille nye. Man vil elske med hud og hår…… Men samtidig kæmper min indre Kristine til tider en indædt kamp for at, få lov til at være sin egen, at kunne udfolde sig og at have mulighed for indimellem ikke at …

Om at få trukket tænder ud….

Og nej! Det skal ikke forstås i bogstavligste forstand. Men blot indikere, at vi de sidste har dage har været mere end udmattede herhjemme. Vi har i en lille uges tid kæmpet med en bandit, der bestemt synes at man skal stå op kl. 4.30 om morgenen og inden da hæng ved mine dertil indrettede ganske mange gange i løbet af natten. Så jo! Vi har mærket at vi lever….. I nat der imod har tonen haft en anden lyd og vi stod ikke op før kl 6.30!!!! Han forsøgte allerede igen kl 4,30, men da han var blevet skiftet og havde spist (for kun 4 gange denne nat), blev han puttet mellem dynerne og med Nimse Bimse rundt om hovedet og wupti wupti! Så nappede han skisme et par timer??? Vi er måløse, glade og langt mere friske i dag end længe…..( én har allerede svunget støvsugeren og lidt til????) Lad os håbe, at det er starten på en nye toner i soveværelset ;-) Kryds fingrer ik’? Ps. Så er det jo også blevet …

Amning! Den hellige gral! Or NOT?

Det skulle være SÅ godt! Det skulle være SÅ skønt! Det skulle være SÅ sundt! Det skulle knytte os to SÅ meget! Altid har vi fået tudet ørene fulde med, at amningen var det eneste rigtige. At vi med den, ville give vores barn den helt rigtige start på livet, at vi med den ville skabe klogere børn ( Hvis man skal tro alt man læser, skulle der være et gran af sandhed i det?)  og at vi ville komme til at elske ammestunderne SÅ højt, at de kunne være svære at slippe igen…..hmmmmm Hvad nu, hvis man ikke har det sådan? Hvad nu hvis det ikke er det eneste sagliggørende? Hvad nu hvis det er en kamp og slet ikke giver, det, vi er blevet lovet? Hvad nu hvis baby ikke er glad, mæt, tryg eller bonder med mor? Hvad så? Når jeg lægger op til denne debat, så skyldes det, at Eik og jeg selv har haft en meget svær start, hvad amningen angår. De første to måneder kæmpede vi en kamp. Han …