All posts filed under: Barn

Værkstedstid!

Åh! Hvor jeg længes…..længes efter tid! Ikke nødvendigvis tid alene, men bare tid til at udfolde mig. Værkstedstid. Lige i øjeblikket arbejder min Mutti og jeg på at få skemalagt et par dage om måneden, hvor jeg kan få formiddagene, mens hun passer Splinten. Det ville simpelthen være guld værd, at vide, at jeg når jeg lukker døren bag mig til værkstedet, så er han i gode hænder og jeg har 3-4 timer for mig selv uden dårlig samvittiged….. Jeg glæder mig SÅ meget! Lig nu går jeg med planer om at sy en gammel kending op i en større størrelse. Jeg mangler en taske, som kan rumme både min pc, lidt puslegrej og  alle andre nødvendigheder. Mon ikke den ville egne sig, hvis jeg lige gangede den 1,5 x op? i hvertfald er det min plan og mit egoproekt. Eller dvs. helt ego er det jo ikke, for Nicolas skal lige overtales til at lave mig et par nye forme til mig…..hmmmmmm! Men mon ikke, at han også kan det?

Om at få trukket tænder ud….

Og nej! Det skal ikke forstås i bogstavligste forstand. Men blot indikere, at vi de sidste har dage har været mere end udmattede herhjemme. Vi har i en lille uges tid kæmpet med en bandit, der bestemt synes at man skal stå op kl. 4.30 om morgenen og inden da hæng ved mine dertil indrettede ganske mange gange i løbet af natten. Så jo! Vi har mærket at vi lever….. I nat der imod har tonen haft en anden lyd og vi stod ikke op før kl 6.30!!!! Han forsøgte allerede igen kl 4,30, men da han var blevet skiftet og havde spist (for kun 4 gange denne nat), blev han puttet mellem dynerne og med Nimse Bimse rundt om hovedet og wupti wupti! Så nappede han skisme et par timer??? Vi er måløse, glade og langt mere friske i dag end længe…..( én har allerede svunget støvsugeren og lidt til????) Lad os håbe, at det er starten på en nye toner i soveværelset ;-) Kryds fingrer ik’? Ps. Så er det jo også blevet …

Det er nu, det er vinter – Hvem vil have den!

Enten har Splinten et meget stort hoved, eller også skulle jeg bare ikke have skaleret opskriften længere ned. I hvert fald er den fine top-, dullehue allerede for lille til ham.  ØV BØV! Jeg havde overvejet at give den til lille fætter Erik. Men han er altså fortsat sådan en lille fis, at han ikke når at passe den inden det bliver sommer …… Det er nu det er vinter og det er nu den skal bruges. Det er simpelthen for synd, at den bare ligger og kukkelurer. Så BUM BUM og Ergo! Jeg giver den bort! Hvis I kan bruge den, så skriv mig en kommentar og fortæl mig, hvem der skal have huen. Så trækker jeg en heldig søndag d. 8 feb. om aftenen.

AOH – og fremtidens strikkeprojekter!

I søndags listede min Mutti, Splinten og jeg afsted mod Rødovre. Vi skulle til AOH messen for at snuse, shoppe lidt og for at samle en masse inspiration. Og lært noget fik vi!!!! Men ikke kun om garn, stof, sten og papir. Vi fik lært (eller jeg fik lært), at lige så vigtigt det er, at klæde barnet varmt på, lige så vigtigt er det, ikke at klæde det for varmt på. Eller ihvertfald at huske at klæde af og på alt efter omkringværende klima. På turen mod Rødovre begynder Splinten ca. halvejs at brokke sig godt og grundigt. Det gør han tit, når vi kører lidt længere ture, så jeg tog det bare, som at han var ved at være træt og snart ville falde i søvn….. Men ak og ve! Pludselig skreg han i vildens sky og intet kunne distrahere ham eller få ham til at slappe af. Til sidst endte det med, at jeg ( sig det ikke til nogen) bad min mor om at tage ham ud af autostolen og forsøge …

Lidt udsalgsshopping!

Jeg har i min nye spareplan besluttet, at jeg må købe nyt til Splinten for 500,- om mdr (nogle mindre, nogle mere). Her i februar bliver de brugt hos Uldbørn, som startede udsalg i dag. Der er rigtig lækre ting at hente, så kig forbi.   Jeg har købt en strikket lysegrå ulddragt fra Iobio, En brun uldbody fra CeLaVi  og to par fine uld-/bomuldstrømpebukser. Første gang jeg fortalte min mor, at jeg gav Splinten strømpebukser på, rynkede hun på næsen og fnyste. Hun mindedes de kæmpe, kedelige blenumser, vi moslede rundt med, da vi var små……Men da hun så så ham  med selv samme blenumse, var hun solgt. Han er SÅ nuttet. Selv synes jeg, at strømpebukserne er et kæmpe hit, fordi de er så lette at have med at gøre. Her er ingen sokker der hele tiden ryger af eller strammer om de små buttede ben og skal vi ud af huset og Splinten er iført et par, shiner jeg dem lige op med et par uldfutter og så er han kørende. We LOVE!

Djævleuddrivelse tak! – og lidt om strik!

Hold nu op, hvor eftervirkningerne af sådan en vaccination kan trække tænder ud. Ingen havde advaret mig mod det langhårede monster, jeg pludselig ville huse. 2 mdr’s vaccinen var jo vand ved siden af dette. Seriøst! Natten til går tror jeg pludselig, at det for alvor gik op for Splinten at han har evnen til at skrige, så det runger. Det var synd for mig, men egentlig var det jo mest synd for ham den lille. Det skete nemlig næsten hver gang, han lige var faldet bare lidt i søvn. Som om han fik et mareridt eller? I hvertfald vågnede han mange gange i går med et skrig og sov generelt rigtig, rigtig dårligt og afbrudt i det halvanden døgn det stod på. Stakkels lille pus! Men pyha! Og 7, 9, 13! Jeg tror efterhånden det er drevet over og at jeg har fået mit søde lille væsen tilbage…. Men jeg skal jo ikke lyve og sige, at det skyldes det halvanden døgn, at det ikke rykker mere med strikketøjet. Der er bare så meget …

Amning! Den hellige gral! Or NOT?

Det skulle være SÅ godt! Det skulle være SÅ skønt! Det skulle være SÅ sundt! Det skulle knytte os to SÅ meget! Altid har vi fået tudet ørene fulde med, at amningen var det eneste rigtige. At vi med den, ville give vores barn den helt rigtige start på livet, at vi med den ville skabe klogere børn ( Hvis man skal tro alt man læser, skulle der være et gran af sandhed i det?)  og at vi ville komme til at elske ammestunderne SÅ højt, at de kunne være svære at slippe igen…..hmmmmm Hvad nu, hvis man ikke har det sådan? Hvad nu hvis det ikke er det eneste sagliggørende? Hvad nu hvis det er en kamp og slet ikke giver, det, vi er blevet lovet? Hvad nu hvis baby ikke er glad, mæt, tryg eller bonder med mor? Hvad så? Når jeg lægger op til denne debat, så skyldes det, at Eik og jeg selv har haft en meget svær start, hvad amningen angår. De første to måneder kæmpede vi en kamp. Han …

21 uger! – og Emla er GUD!

21 uger er lille splinten nået i dag. Og hvordan kan man ellers fejre det, end ved at gennemgå sit 5 mdr’s lægebesøg og blive vaccineret. Af skade bliver man klog. Efter sidste vaccinationsbesøg, hvor  barnet skreg som en stukket gris, da han blev vaccineret, havde jeg denne gang allieret mig med to plastre og en tube Emla. Og tak og lov for det. Kun to meget små pip, kom der fra barnet. Her med er denne erfaring bragt videre….. Nu har vi bare tilbage, at se om den lille reagerer på vaccinen. Vi krydser fingerer og tær! Forøvrigt blev splinten også målt og vejet og er ikke til at sætte en finger på. Lille og fin med runde æblekinder, bløde lår, flad mave og folder de rigtige steder. Sådan! Ps. Faktisk var det lidt sjovt, at lægen måtte kigge en ekstra gang, da han skulle tage bleen af splinten. Han har åbenbart ikke set en moderne stofble før og vidste ikke, hvordan man skulle åbne den ….. Nu ved han det og han er …

Mest til ham – men også lidt til mig!

For en uges tid siden kom den endelig med posten. Drejebænken som Nicolas ( og til dels også jeg) har gået og sukket efter i årevis. Indtil nu kun haft en hjemmegjort drejebænk, som ikke har været helt stabil og skarp og det er skisme da synd, når nu han er så glad for at arbejde med træet ik’? Så nu skulle det være. Han har skrevet frem og tilbage med England den sidste måneds tid, for at finde det helt rigtige til ham. Og nu kom den så. Han holder fri i dag og vi tager en ret kraftig slapperdag. For ham indebærer sådan en bl. a. tid på værkstedet med hans nye “legetøj”. I dag har han drejet den store af de to lysestager til mig. Den lille lavede han den anden dag og da jeg ikke synes, at den skulle stå alene, måtte han igang igen. Men han gør det gerne……. Og godt for det, for jeg har flere ønsker!!! Jeg selv forsøger at få strikket et par pinde på den nye …

Om at tage tingene som de kommer og lidt om kanelsnegle

I disse dage er det ikke meget hvile den lille bandit tillader sin mutti og pappi. Han er ved at tilegne sig nye færdigheder og med dem kommer åbenbart også en meget pjevset lille herre. I hvert fald går han nu under kælenavnet Underlæben herhjemme. For aldrig har jeg set en baby krænge sin underlæbe så langt ned, samtidig med at han bliver rød over øjnene og får meget let til tårer. Seriøst! Jeg kan næsten ikke lade vær med at grine – I skulle se ham! ´Men pjevseriet er godt for noget. Igår trillede han fra mave til ryg hele to gange!!!! Så nu er det tydeligvis slut med at lægge ham fra sig på køkkenbordet….hmmmm! Idag da han kom op fra eftermiddagsluren grinede han for første gang med lyd.  I kan nok forestille jer et par forældrehjerter, der lige flød over der ik’?  Han svinger simpelthen for vildt lige i øjeblikket. Lige så krop umulig og pivet han kan være, lige så kær, smilende og spudlende kan han også være. Han er umulig …